al-Bukhārī, Muḥammad

Abū ʿAbdallāh Muḥammad b. Ismāʿīl b. Ibrāhīm b. al-Mughīra b. Bardizba al-Juʿfī al-Bukhārī (13. shawwāl 194-1. shawwāl 256/24. juli 810-1. september 870), sunni-muslimsk lærd og samler af beretninger i en traditionssamling, der senere har fået status af klassiske og kanonisk inden for sunni-islam.

Forfatter af en af “de seks bøger” (al-kutub al-sitta) eller “de seks autentiske” (al-ṣiḥāḥ al-sitta), begge referencer til samlinger af profetiske fortællinger som betragtes med højeste grad af autenticitet inden for sunni-islam. Muḥammad al-Bukhārī er forfatter til en af disse værket, navnlig al-Jāmiʿ al-ṣaḥīḥ bedre kendt som Ṣaḥīḥ al-Bukhārī.

Den er inddelt i 97 kutub (“bøger”) med 3,450 abwab (“kapitler”) og rummer omtrent 7,300 overleveringstraditioner (reduceres normalt til 2,762 efter fradrag af gentagelser).

Abū Ḥanīfa

Abū Ḥanīfa, al-Nuʿmān b. Thābit (80-150/699-767), sunni-muslimsk retslærd (faqīh) og teolog (mutakallim), stifter af en af de fire sidenhen kanoniske sunni-muslimske retsskoler – den hanafitiske retsskole – der har navn efter ham.

Sunni-muslimske tilhængere af retsskolen kaldes hanafitter. Tilhængerne af hans retsskole kalder Abū Ḥanīfa for al-Imām al-aʿẓam (“den største imam”) og Sirāj al-aʾimma (imamernes lampe”).

Al-ʿAbbādī, Abū ʿĀṣim

al-ʿAbbādī, Abū ʿĀṣim Muḥammad b. Aḥmad b. Muḥammad b. ʿAbd Allāh b. ʿAbbād (d. shawwāl 458/september 1066), sunni-muslimsk shāfiʿī dommer (qādī) fra Herat og forfatter af den første ṭabaqāt (biografisk opslagsværk arrangerede efter generationer) over shāfiʿī jurister (fuqahāʾ).

Han var en prominent intellektuel debattør i konfrontationerne mellem sunni-muslimske shāfiʿī og ḥanafī tilhængere under hans levetid.