kvinde

Asmāʾ bint ʿUmays

Af

Asmāʾ bint ʿUmays b. Maʿad b. Khathʿam (d. efter 40/660), en kvindelige fælle af profeten Muḥammad.

Hendes fader, ʿUmays b. Maʿad, var fra klanen Banū Khathʿam b. Anmār som var en del af stammen Banū Qaḥṭān, mens hendes moder, Hind, var datter af ʿAwn b. Zuhayr al-Ḥimyarī. Hendes eksakte fødselsdato er ukendt.

Asmāʾ konverteret til islam samtidig med hendes mand, Jaʿfar b. Abī Ṭālib, og betragtes derfor blandt de første muslimer. Sammen med hendes mand, migrerede hun til Etiopien i det syvende år før islam og fik under dette ophold tre sønner, navnlig ʿAbd Allāh, Muḥammad og ʿAwn. I år 7/628 returnerede hun tilbage sammen med de andre emigranter til Medina, og året efter i 8/629 døde hende mand i slaget ved Mūta. Hun giftede sig derefter med Abū Bakr og gav fødsel til en søn ved navn Muḥammad i året af ‘Farvel Pilgrimmen’. Under profeten Muḥammads sygdom og sidste dage var hun ved hans side. Senere blev hun gift med ʿAli b. Abī Ṭālib, og i henhold til en beretning fik hun endnu to sønner gennem dette ægteskab, navnlig Yaḥya og ʿAwn. Yaḥya døde angiveligt som spæd, hvor der er delte meninger omkring ʿAwn og om det ikke er muligt at han forveksles med ʿAwn b. Jaʿfar.

Asmāʾs eksakte dødsdato er også ukendt, selvom datoerne 38/658 og før-60/680 er nævnt i overleveringerne. Andre kilder beretter at hun levede længere end ʿAli b. Abī Ṭālib.

Asmāʾ er i overleveringerne bedst kendt gennem hendes relation til ʿAli b. Abī Ṭālibs familie, hvor hun bl.a. var iblandt de få der fik lov til at deltage til Fāṭima bint Muḥammads gravsættelse der fandt sted i skjul om natten. Det er også berettet at hun var tilstede under bryllupet af ʿAli b. Abī Ṭālib og Fāṭima bint Muḥammad i år 2/623, men disse beretninger forekommer tvivlsomme som man bære datoen fra Asmāʾs return fra Etiopien i mente.

I den shia-islamiske overlevering er hun højt prist for hendes nære og loyale forhold til Profetens Husstand (Ahl al-Bayt), og hvorfor der i visse beretninger fra Imām Bāqir og Imām Ṣādiq bliver snakket i høje toner om hende.

Asmāʾ berettede overleveringstraditioner (ḥadīth) fra profeten Muḥammad. Hendes søn, ʿAbd Allāh b. Jaʿfar, og Saʿīd b. al-Musayyab og ʿUrwa b. al-Zubayr berettede således overleveringstraditioner hende nævner en “bog” af Asmāʾ bint ʿUmays der angiveligt var en samling af beretninger fra profeten Muḥammad. Sådan et tidligt ḥadīth-dokument ville være ekstremt værdifuldt, særlig givet at Asmāʾ var så tæt på profeten Muḥammad og hans familie, men eftersom ingen andre kilder omtaler denne, må det antages at denne bog er gået tabt.

Āmina bt. Wahb

Af

Āmina bint Wahb b. ʿAbd Manāf (d. 46 før hijra/577), en af de mest højtstående kvinder af Quraysh-stammen, gift med ʿAbdallāh b. ʿAbd al-Muṭṭalib og mor til profeten Muhammad.

Hendes forældre var fjerne kusiner fra velkendte familier af Quraysh: hendes fader var Wahb b. ʿAbd Manāf b. Zuhra b. Kilāb og hendes moder var Barra bint ʿAbd al-Dār b. Quṣsayy b. Kilāb.

Efter hendes faders død, som var lederen af Banū Zuhra, siges det at hun kom under varetægten af hans efterfølger, navnlig hendes onkel Wuhayb b. ʿAbd Manāf.

Āmina giftet sig med ʿAbd Allāh b. ʿAbd al-Muṭṭalib i år 53 eller 54 før hijra/569 eller 570. Der eksisterer forskellige beretninger om hendes ægteskab: ʿAbd Allāh var en dag alene ude på jagt, da han pludselig bliver angrebet af en fjendtlig gruppe. Under kampene formår han med sin bue og pil at nedkæmpe og dræbe adskillige af dem. Wahb b. ʿAbd Manāf der bevidner dette sammenstød bliver imponeret over ʿAbd Allāh mod og færdighed i bueskydning. Efter at have betragtet noget af kampene går Wahb til Banu Hāshim for at fortælle hvad der udspiller sig, hvorefter ʿAbd Allāhs broder skyndt sig til scenen og tager de resterende fjender til fange. Wahb b. ʿAbd Manāf, som var dybt imponerede over denne episode, foreslog efterfølgende overfor ʿAbd al-Muṭṭalib at hans datter Āmina, der var kendt blandt de smukkeste, dydige og beskeden kvinder, skulle giftes med ʿAbd Allāh – et forslag ʿAbd al-Muṭṭalib bevilligede. Efter at ʿAbd Allāh accepterer forslaget bliver brylluppet arrangeret. Wahb havde håbet at hans datter ville blive gift uden nogen medgift, men ʿAbd al-Muṭṭalib insisterede og der blev fastsat en medgift på 4.000 dirham. Det endte med et dobbelt bryllup da ʿAbd al-Muṭṭalib ved samme lejlighed giftede sig med Āminas kusine, Hāla.

I henhold til Ibn Ishāq gav Āmina fødsel til Muḥammad mandag den 12 rabī I i “Elefantens År”, som der generelt antages at være år 52 eller 53 før hijra/570 eller 571. Denne meget nøjagtige datering er noget tvivlsom og har siden været et emne under debat af senere historiker og lærde. Eksempelvis er bare den eksakte datering af hvornår ‘Elefantens år’ var ukendt. Selv hvis denne var kendt, er Muḥammads egentlig fødselsdag placeret til at være halvtreds dage eller to måneder, eller igen ti, femten eller endda tyve år senere. Ydermere er den berettede alder af profeten Muḥammad ikke baseret på egentlig kendskab til datoen, men en beregning fra hijra-datoen til Medina.

Under Āminas graviditet er det blevet berettet at hun havde en drøm hvor hun så et lys skinne ud af hende hvori hun kunne se slottet af Buṣrā (Bostra) i Syrien. Det er også berettet at hun i en drøm bliver fortalt: “du bærer denne nations profet.

I henhold til de fleste overleveringer tog ʿAbd Allāh b. ʿAbd al-Muṭṭalib på en handelsrejse til Syrien og på hans hjemrejse gjorde han opholdte ved sin bedstemoders familie i Yathrib (Medina). Der blev han syg og døde inden hans søn blev født. I modsætning til disse overleveringer findes der også andre der berettet at han døde enten to, syv eller hele otteogtyve måneder efter profeten Muḥammads fødsel. Da han blev født sendte Āmina bud efter hans bedstefader ʿAbd al-Muṭṭalib der tog ham til Kabaen og bedte til Gud. I henhold til Ibn Hishām da ʿAbd al-Muṭṭalib bragte spædbarnet tilbage til sin moder, fortalte Āmina ham at hun var blevet anvist at kalde ham ved navnet Muḥammad.

Foruden en periode på omkring to år, hvor Muḥammad i henhold til arabiske skikke var blevet sendt til en amme ved navn Ḥalīma bint Abī Dhuʿayb fra beduin-stammen Banū Saʿd b. Bakr, blev han bragt op af sin moder og deres tjener, Baraka. Da Muḥammad enten var fire eller seks år gammel, satte Āmina ud på en rejse fra Mekka til Yathrib for at besøge hendes familie. Kort efter afgang bliver Āmina syg ved et sted kaldt al-Abwāʾ, hvor hun dør og bliver begravet. Det siges at hun var 30 år da hun gik bort. Da profeten Muḥammad passerede al-Abwāʾ under al-Ḥudaybiyya der gjorde han et særlig ophold for at besøge sin moders grav og passe den.

Adskillige islamiske skoler, særlige shia-islamiske skoler, fastholder det synspunkt at Āmina var monoteist, og betragter faktisk begge profetens forældre, samt alle profeten Muḥammads forfædre (på fædrenes side) af den abrahamistiske monoteistisk tro (millat Ibrāhīm).

ʿĀʾisha bt. Abī Bakr

Af

ʿĀʾisha bt. Abī Bakr (d. 58/678), profeten Muhammads hustru, datter af den første historiske kalif Abū Bakr.

Da profeten Muhammads første hustru, Khadīja, var død, ægtede han ʿĀʾisha, hvor selve ægteskabet blev fuldbyrdes flere år senere.

Sunni-muslimer kalder hende ofte “de troendes moder”. Sunni-muslimer har mange overleveringer (hadith) der føres tilbage til hende.

Sunni-muslimer betragter hendes som profetens yndlingshustru, et koncept som shia-muslimer helt forkaster, dvs. at profeten skulle have favoriseret én kone fremfor dennes søsterkoner. Shia-muslimer betragter Khadīja, profetens første kone – en hvem han ikke andre koner samtidig, som særlig.

I al-Bukharis og i Muslims traditions-samlinger er ca. 300 traditioner overlevet via hende.

Shia-muslimer betragter hende med stor skepsis, fordi hun aktivt forsøgte at modarbejde kalifatet af Imām ʿAlī, den første retmæssige kalif for shia-muslimerne og den fjerde historiske kalif.