Kalifat

Kalifat (khilāfa), central religiøs-politisk institution i islam.

Konceptet om kalifatet har sine rødder i Koranen, særlig ud fra de vers der omtaler kalifatet af profeterne Adam og David. Udover dets koraniske betegnelse og anvendelse for profeter og deres efterfølgere, har betegnelsen særlige betydninger inden for shia- og sunni-muslimske retsskoler.

Etymologi

Betegnelsen kalif (khalīfa) er en konstruktion af de tre arabiske rodbogstaver kh-l-f. Grundbetydningen af roden kan klassificeres ud fra de semitiske sprog, og overordnet opdeles i tre kategorier:

  1. Roden kh-l-f, som relateret til roden ḥ-l-f, i den primære betydning af krydse eller passerer, og sekundære betydninger af ændringer, konvertering, substitution og repræsentation.
  2. Roden kh-l-f, som relateret til roden ḥ-l-f, i henhold til én af de sekundære betydninger, giver anledning til navneordet khalf, i betydningen af tilbage. Herfra udspringer en række nuancer af roden, såsom stedfortræder, dvs. en person som kommer efter (eller bagfra) en anden mand, eller generation (dvs. dem der er tilbage efter den første generation).
  3. Roden kh-l-f, har også betydningen af at konfronterer eller at modsætte, med en lignende betydning i den hebraiske rod k-l-f.

Kalif (khalīfa) som navneord har to mulige flertalsformer. Når entalsformen betegner “en stedfortræder” er flertalsformen khalāʾif, og når det beskriver en kalif er flertalsformen khulafāʾ.

Koncept

Koranen

Kalif (khalīfa) er en koranisk ord der både indikerer (a) et særlig forhold mellem mennesker og Gud, og som konsekvens af dette forhold, (b) forholdet mellem besidderen af kalifatet og jordens beboer. Koranen taler om særlig udvalgte mennesker, og nogle gange hele menneskeheden, som udvalgte af Gud til at være kaliffer over hele verden. Koranen beretter om profeten Adam der blev udvalgt til kalifatet af Gud, hvorefter englene gjorde indsigelse, hvortil Gud svarede “Jeg ved, hvad I ikke ved” (K. 2:30).

Skriv en kommentar