Averroes, navnet er en latinisering af det arabisk Ibn Rushd (d. 595/1198), filosof fra Andalusien, skriftlærd og kommentarer til Aristoteles værker, der i år 1220 blev oversat til latin og fik stor indflydelse på den kristne skolastik i Vesteuropa, omtales som “Kommentatoren”.
Averroes forsvare den aristoteliske filosofis forenelighed med islam: Koranen og filosoffen udtrykker sig forskelliget, men ikke modstridende. Inden for filosofien er han særlig kendt for sin fornægtelse af, at individuelle sjæle kan være udødelige. Denne lære er senere blevet kaldt monopsykisme (“ensjælslære”), da den antager én fællesmenneskelig forstandssjæl.
Averroes kritiseret Avicenna på mange punkter, bl.a. angående spørgsmålet om metafysikkens genstand. Averroes accepterede Avicennas (aristoteliske) princip om, at ingen videnskab kan bevise sin egen genstands eksistens, men han benægtede i modsætning til Avicenna, at metafysikken beviser, at Gud er til. Denne diskussion mellem Averroes og Avicenna holdte sig levende i Vesteuropa op til tidlig nyere tid.
(Averroes, Averroës, Averrhoës)