Benjamin (Binyāmīn), profeten Josefs yngre helbror.
Benjamin er ikke nævnt ved navn i Koranen, men enkelte gange omtalt i Koranens sūra 12 (Josef) som “Josefs bror”.
B
Barmhjertighed
Barmhjertig, betragtes som en af Guds egenskaber.
Bābil
Bābil (hebræisk “Babel” eller græske “Babylon”), geografisk navn nævnte i Koranen i historien om de to engle Hārūt og Mārūt, som forekommer i fortællingen som en “lære” til menneskeheden (se K. 2:102).
De fleste traditioner forbinder dette sted og englenes tilsynekomst til under profetkaldet af Salomon (eller profeten Idrīs).
I Biblen betegnes det som en by i Mesopotamien, ved floden Eufrat, sydvest for det nuværende Bagdad, Irak.
Bøn
Bøn, individuel eller kollektiv henvendelse til Gud, betegner såvel handling at bede og indholdet.
Inden for islam kan der adskilles mellem forskellige bønnetyper, her iblandt rituel bøn (ṣalāt), påkaldelser (duʿāʾ) og ihukommelser (dhikr). I generelle betegner omtales de alle som bøn.
Til bønnerne er bl.a. forbundet bedehus, bedetime og bedestilling.
al-Burāq
al-Burāq, dyr (ofte fremstillet som en bevinget hest) som profeten Muhammad ifølge traditionen anvendte til sin natlige rejse (isrāʾ) fra Mekka til Jerusalem.
Bedetæppe
Bedetæppe (sajjāda), tæppe med formål til at forrette bøn.
Det er ikke pligtigt at forrette bønner på et bedetæppe selvom mange vælger sådan et tæppe at bede på.
Bedekrans
Bedekrans (tasbīḥ el. subḥa/sibḥa), ritualredskab ofte af perler trukket på snor i en krans i forbindelse med bøn.
Accepter og anvendt af alle shia- og sunni-muslimer med undtagelse af sunni-muslimske wahabitter (wahhābī), der betragter det som en bidʿa (nyskabelse [i religionen]).
Baraka
Baraka (“velsignelse”), arabisk ord med religiøs betydning som det både forekommer i Koranen og overleveringstraditionerne (ḥadīth).
Ordet rod b-r-k findes i de fleste semitiske sprog og bære grundbetydning af “udstråling, kraft, velsignelse”.
Badr
Badr, geografisk sted ved Medina, hvor profeten Muhammad i år 2/624 med en meget mindre styrke end sine modstandere vandt et afgørende slag mod styrker fra Mekka.
al-Bukhārī, Muḥammad
Abū ʿAbdallāh Muḥammad b. Ismāʿīl b. Ibrāhīm b. al-Mughīra b. Bardizba al-Juʿfī al-Bukhārī (13. shawwāl 194-1. shawwāl 256/24. juli 810-1. september 870), sunni-muslimsk lærd og samler af beretninger i en traditionssamling, der senere har fået status af klassiske og kanonisk inden for sunni-islam.
Forfatter af en af “de seks bøger” (al-kutub al-sitta) eller “de seks autentiske” (al-ṣiḥāḥ al-sitta), begge referencer til samlinger af profetiske fortællinger som betragtes med højeste grad af autenticitet inden for sunni-islam. Muḥammad al-Bukhārī er forfatter til en af disse værket, navnlig al-Jāmiʿ al-ṣaḥīḥ bedre kendt som Ṣaḥīḥ al-Bukhārī.
Den er inddelt i 97 kutub (“bøger”) med 3,450 abwab (“kapitler”) og rummer omtrent 7,300 overleveringstraditioner (reduceres normalt til 2,762 efter fradrag af gentagelser).