Ah – An

Amram

Af

Amram (ʿImrān), far til Jomfru Maria (Maryam), “Amrans slægt” er navnet på Koranens tredje sura.

I Biblen er Amran nævnt som Moses’, Arons og Mirjams far, søn af Kehat, og sønnesøn af Levi. Amran forekommer dog også her i andre slægtsregistre.

Almægtig

Af

Almægtig (almagt), betragtes som en af Guds egenskaber.

Allestedsnærværende

Af

Allestedsnærværende, betragtes som en af Guds egenskaber, i betydningen af at Gud er aktivt til stede i verden, men i modsætning til mennesket ikke bundet til et bestemt sted.

Alviden

Af

Alviden, betragtes som en af Guds egenskaber.

Afskedstale

Af

Afskedstale, profeten Muhammads afskedstale afholdt under hjemrejsen fra afskedsvalfarten d. 18. dhū al-ḥijja 10/16. marts 932 kort forinden profetens død.

Algazel

Af

Algazel, navnet er en latinisering af det arabisk al-Ghazālī. Hans fulde navn var Abū Ḥāmid Muḥammad b. Muḥammad al-Ṭūsī al-Ghazālī (450/1058-505/1111), persisk tænker og filosof.

Algazel leverer en dybtgående kritik af traditionelle argumenter for verdens evighed, naturlivets nødvendighed og muligheden for at kende sine forpligtelser uden åbenbaringens hjælp. Algazel kritisere Avicenna of andre islamiske filosoffer for under græsk inspiration at reducer Gud til en ligegyldighed. Argumentet er at disse filosoffer lader Guds handlinger bestemme af Hans væsen frem for Hans vilje, og tager reelle årsagsforbindelser mellem skabte ting. I modsætning til dette mener Algazel den skabte verdens kontingens: intet er nødvendigt, alt er total afhængigt af Guds frie, skabende vilje.

Algazel fik betydning for europæisk skolastik og for senere islamiske filosoffer som Averroes, der skrev et modskrift til Algazels filosofikritik.

al-

Af

al- (i arabiske navne), artikel til markering af bestemthed for substantiver (grammatik).

Ahmadiyya

Af

Ahmadiyya, en overvejende islamisk retning med kætterske overbevisninger og praksis, ikke anerkendt som muslimer, selvom tilhængerne af sekten selv kalder sig ved denne betegnelse.

Retningen blev stiftet i Indien af Mirza Ghulam Ahmad (ca. 1835-1908), der i år 1889 trådte frem som profet- eller messias-figur (mahdī).

al-Anṣār

Af

al-Anṣār (“Hjælperne”), i den islamiske tradition betegnelse på den gruppe muslimer i Medina, der forud for udvandringen i år 622 havde antaget islam.

De var en vigtig støttegruppe for profeten Muhammad og de mekkanske udvandrere (muhājirūn).