Abū Sufyān Ṣakhr b. Ḥarb b. Umayya b. ʿAbd Shams b. ʿAbd Manāf b. Quṣayy b. Kilāb al-Amawī (født ca. 560, døde 32–4/653–5), handelsmand i Mekka og aktiv i kampen mod profeten Muhammad, førende arabiske leder mod islam.
Hans kunya er til tider også givet som Abū Ḥanẓala. Hans eksakte fødselsår er ikke kendt, men i henhold til en overlevering var han født ti år før ‘Elefantens år’ (ʿām al-fīl).
Hans moder Ṣafiyya var datter af Ḥazn b. Bujayr b. Huzam og hans fader Ḥarb var leder af klanen Banū Umayya og deres kommandør i Fijār-krigene (omtrent år 580) (Abū al-Faraj, 6/341; Ibn Qudāma, 202).
Selvom Abū Sufyān spillede en central rolle i tidlig islam, vides der meget lidt om ham før islams kommen. Visse overleveringer beretter at han før islam var en ledende medlem af Quraysh-stammen og en handelsmand. Abū Sufyān var en central skikkelse i modstanden mod profeten Muḥammad lige fra første gang denne begyndt at forkynde islam åbent. Det er dog blev foreslået at hans modstand var mildere end den sammenlignet med andre ledende skikkelser af Quraysh, bl.a. Abū Jahl og Abū Lahab.
Abū Sufyān var leder af en handelskaravane der var på vej retur fra al-Shām (Syrien) i det andet år af profeten Muḥammads migration fra Mekka til Medina (Yathrib). Da profeten Muḥammad besluttede sig for at angribe karavanen, der valgte Abū Sufyān at søge hjælp fra Quraysh i Mekka, og derefter tog en beslutning om at ændre kurs mod Mekka. Selvom karavanen formået at undvige truslen, så var Abū Jahl så oprørt over profeten Muḥammads umiddelbare trussel at han besluttet ikke at vende tilbage til Mekka men i stedet at indlede et angreb på muslimerne i Medina. Det var ved denne begivenhed at Quraysh led nederlag i slaget ved Badr, hvor bl.a. Abū Sufyāns søn Ḥanẓala blev dræbt. Han anden søn, ʿAmr, blev taget til krigsfange og senere løsladt. Quraysh var så oprevet over dette nederlag at de planlagde at indlede endnu et angreb mod profeten Muḥammad og muslimerne i Medina. Abū Sufyān satte ud fra Medina med 200 ryttere og først efter forhandlinger med Sallām b. Mishkam, lederen af Banū Naḍīr, sendte han nogle af sine tropper til Medina som satte ild til nogle palmelunde i ʿUrayḍ og flygtede. Profeten Muḥammad satte ud efter Abū Sufyān men formået ikke at tilfangetage ham og returnerede herefter.
I år 3/624 marcher Abū Sufyān med en stor hær mod Medina. Her led muslimerne nederlag i et sted nær Medina ved navn Uḥud. I slaget ved Uḥud blev en række ledende muslimer dræbt, heriblandt profeten Muḥammads onkel Ḥamza. Abū Sufyāns kone Hind blev berygtet fra dette slag da hun spiste Ḥamzas lever; et løfte hun havde aflagt efter nederlaget ved Badr, hvor Ḥamza havde dræbt hendes fader ʿUtba, hendes broder Walīd og hendes onkel Shayba. Efter slaget ved Uḥud ville Abū Sufyān adresserer profeten Muḥammad og udråbe at han ville give ham endnu et slag ved Badr, for derefter at afslutte sin tale med lovprisning af hans idoler. Det efterfølgende år drog profeten Muḥammad til Badr men inden han ankom hertil ville Abū Sufyān overtale Quraysh til at returnere til Mekka. Året efter dette ville Abū Sufyān, med bistand fra jøderne af Medina, samle en stor hær og at angribe muslimerne, et angreb der blev kendt som slaget ved Khandaq. Abū Sufyān og hans hær vendte hjem tomhændet som slaget endte ind i dødvande, og takkede være profeten Muḥammads beslutninger sikrede han at Medina ikke led nederlag.
Selvom Abū Sufyān ikke spillede en central rolle i Ḥudaybiyya-fredsaftalen, var det ham der af mekkanere blev sendt til Medina for at forhandle en udvidelse af aftalen med profeten Muḥammad – dette fandt sted efter at Banū Bakr (allierede af Quraysh-stammen) havde brudt aftalen. Abū Sufyān havde ikke succes med at udvide aftalen og vendte derefter tilbage til Mekka tomhændet.
Efter adskillige års mod- og fjendskab mod islam valgt Abū Sufyān langt om længe, ledsaget af al-ʿAbbās, at tage til profeten Muḥammad og konverterer til islam; denne begivenhed fandt sted omtrent erobring af Mekka. Til gengæld sikrede profeten Muḥammad overfor Abū Sufyān at hans hus ville være et helle for ham under den nært forestående erobring af byen. Abū Sufyān og sin familie blev muslimer og profeten Muḥammad udnævnte ham som guvernør af Najrān-provinsen. I det samme år ville Abū Sufyān lede en gruppe af muslimske soldater i slaget ved Ḥunayn. Efter slaget ville profeten Muḥammad tilbyde ham og sine sønner en stor andel af krigsbyttet.
Det er overleveret at Abū Sufyān blev blind på et øje under slaget ved Ṭāʾif. Efter slaget ville profeten Muḥammad udsende Abū Sufyān til byen Ṭāʾif for at inddrive offentlig almisse (zakāt).
I henhold til nogle overleveringer var Abū Sufyān stadig guvernør af Najrān-provinsen da profeten Muḥammad døde. Efter dette ville han angiveligt flytte til Mekka og blive der et stykke tid for derefter at flytte til Medina permanent. Andre overleveringer berettet at Abū Sufyān forinden profeten Muḥammads død havde flyttede til Mekka og dennes død var det ʿAmr b. Ḥazm der var guvernør af Najrān-provinsen. I hvert fald tyder det på at Abū Sufyān først tog til Medina efter profeten Muḥammads død.
Da Abū Bakr blev kalif forekommer det at Abū Sufyān var bekymret og skuffet, over det faktum, at en person fra en laver anerkendt familie skulle blive valgt som kalif, og gik muligvis med tankerne om at skabe røre omkring valget. Ikke desto mindre valgte han at kæmpe i slaget ved Yarmūk i år 15/636, og opfordret de muslimske styrker, der var under kommandoen af hans søn Yazīd, at kæmpe videre og holde fonten. Det er overleveret at han angiveligt skulle have mistet synet på sit andet øje under dette slag.
I henhold til nogle overleveringer advarede Abū Sufyān sin søn Muʿāwiya om at modsætte sig den anden historisk kalif ʿUmar, og i stedet anbefalet ham til at tilbyde sin støtte. Selvom det er overleveret at kaliffen ʿUmar respekteret Abū Sufyān, er det også blevet berettet at Abū Sufyān blev irettesat af ʿUmar for at begå visse overtrædelser. Da ʿUthmān blev kalif er det citeret at Abū Sufyān sagde til den nyvalgte kalif og umayyaderne: “Nu når kalifatet er faldet faldet i jeres hænder så videregiv det kun iblandt jer selv og aldrig lad det blive taget fra jer”.
Abū Sufyāns eksakte dødsdato er usikkert. I henhold til nogle døde han fem år før den historiske kalif ʿUthmān, dvs, år 30/650-651. Hver af de tre år fra 31 til 33/651 til 653 er andensteds også blevet berettet som datoer for hans død.
Til trods for hans konvertering til islam, som nævneværdigt først fandt sted omtrent erobringen af Mekka, er den brede holdning i kildematerialet, at hans holdninger under ridda-krigene illustrerer hans fortsatte tilknytning til før-islamiske overbevisninger. Flere kaldte ham “kætteren” (zindīq) iblandt Quraysh-stammen, selv efter hans konvertering som de så skind for at beskytte sine egen position. Dette har givet ham et umådelig dårligt omdømme i kildematerialet.
Abū Sufyān er også kendt for at berette nogle overleveringer (ḥadīth) fra profeten Muḥammad.
Abū Sufyān efterlod sig adskillige efterkommere. Den mest kendt – og relativt upopulære – af dem var Muʿāwiya, som spillede en central politisk rolle i det 1./7. århunded, og etableret det umayyadiske dynasti. End anden af hans sønner, Yazīd, blev udvalgt af den historiske kalif Abū Bakr som kommandør af en muslimsk hær og senere udnævnt som guvernør af den historiske kalif ʿUmar. Endnu en anden søn, ʿUtba, kæmpede side om side med ʿĀʾisha i Kamel-slaget, og blev senere udnævnt som guvernør af Egypten af sin broder og nu også historisk kalif, Muʿāwiya. En af Abū Sufyāns døtre, Umm Ḥabība, var en tidlig konvertit til islam og blandt dem der emigrerede til Etiopien. Senere tog hun til Medina hvor profeten Muḥammad ægtede hende.