Abū al-Faḍl al-ʿAbbās b. ʿAlī (dræbt ved Karbalāʾ på ʿĀshūrāʾ den 10. muḥarram 61/10. oktober 680), kendt som Qamar Banī Hāshim (“Hāshim-klanens måne”), søn af ʿAlī b. Abī Ṭālib, og halvbror til al-Ḥusayn b. ʿAlī.
Hans mor Fāṭima var datter af Ḥizām b. Khālid b. Rābīʿa fra den arabiske Kilāb-stamme, og mor til tre sønner gennem ægteskab med ʿAlī b. Abī Ṭālib, og derfor kendt som Umm al-Banīn (“Sønnernes mor”).
Arabien, geografisk halvø beliggende mellem Det Døde Hav og Den Arabiske Persiske Golf, men Den Arabiske Ørken strækker sig op i Irak, Syrien og det østlige Jordan.
Arabien har været beboet fra ældre stenalder, og dele af området har haft handelskontakt med Babylonien allerede i 3. årtusind efter vor tidsregning.
Arabiens indbygger er nævnt under deres egentlige stamme-, by- eller lands-navne.
Almægtig (almagt), betragtes som en af Guds egenskaber.
Allestedsnærværende, betragtes som en af Guds egenskaber, i betydningen af at Gud er aktivt til stede i verden, men i modsætning til mennesket ikke bundet til et bestemt sted.
Alviden, betragtes som en af Guds egenskaber.
Afskedstale, profeten Muhammads afskedstale afholdt under hjemrejsen fra afskedsvalfarten d. 18. dhū al-ḥijja 10/16. marts 932 kort forinden profetens død.
Abū Ḥamza Thābit b. Abī Ṣafiyya Dīnār al-Thumālī (d. 149/766), shia-muslimsk beretter af overleveringstraditioner, skriftfortolker af Koranen og retslærd.
Abū Ḥamza al-Thumālī er iblandt shia-muslimer særlig kendt for sin tilrådet dæmringsbøn (duʿāʾ) tilskrevet den fjerde shia-imam, ʿAlī b. al-Ḥusayn. Denne bøn er navngivet efter dens beretter Abū Ḥamza, dvs. “bønnen (overleveret) af Abū Ḥamza”. Det er en af de længste shia-islamiske bønner der er overlevet.
Sunni-muslimske biografiske værker optegnet ham normalt som en ḍaʿīf (“svag, upålidelig”) beretter, selvom at al-Tirmidhī og Ibn Majā i deres Sunan begge beretter fra ham. Shia-muslimske værker priser ham ofte og optegner ham som en thiqa (“pålidelig”) og ʿadl (“retfærdig”) beretter af overleveringstraditioner.
Værker:
Herudover er der nævnt to andre værker som er tilskrevet Abū Ḥamza, navnlig Kitāb al-nawādir, et værk omhandlende beretninger (ḥadīth) og et andet med titlen al-Kitāb (“Bogen”).
Abū Ḥanīfa, al-Nuʿmān b. Thābit (80-150/699-767), sunni-muslimsk retslærd (faqīh) og teolog (mutakallim), stifter af en af de fire sidenhen kanoniske sunni-muslimske retsskoler – den hanafitiske retsskole – der har navn efter ham.
Sunni-muslimske tilhængere af retsskolen kaldes hanafitter. Tilhængerne af hans retsskole kalder Abū Ḥanīfa for al-Imām al-aʿẓam (“den største imam”) og Sirāj al-aʾimma (imamernes lampe”).