ʿAbd al-Muṭṭalib b. Hāshim

ʿAbd al-Muṭṭalib b. Hāshim b. ʿAbd Manāf, Abū al-Ḥārith (d. 45 før hijra/578), profeten Muḥammads bedstefader og i et par år den faderløse Muhammads værge.

Visse kilder beretter at hans givet navn var Shayba ved fødsel, som senere blev erstattet af hans laqab eller titel som Aḥmad (‘mest priste’), mens andre beretter at hans navn var ʿĀmir (eller at ʿĀmir var et dobbeltnavn sammen med Shayba). Hans fader Hāshim b. ʿAbd Manāf var rejsende gennem Yathrib (Medina) på en handelsrejse da han giftede sig med Salmā bint ʿAmr fra klanen Banū Najjār af stammen Khazraj og derigennem de fik sønnen Shayba (senere kendt som ʿAbd al-Muṭṭalib). Som resultat af forskellige geografiske omstændigheder voksede ʿAbd al-Muṭṭalib op med lidt kontakt til sin fader.

Faren Hāshim havde to brødre fra samme forældre, navnlig ʿAbd Shams og al-Muṭṭalib (ikke at forveksle med ʿAbd al-Muṭṭalib), der angiveligt efter Hāshims død blev rivaler. Al-Muṭṭalib havde hørt at hans nevø Shayba (ʿAbd al-Muṭṭalib) havde gode lederegenskaber og spørger sin svigerinde Salmā om at betro værgen af sin søn til ham, for derefter at bringe ham derefter til Mekka. En række overleveringer berettet at som de red ind i Mekka ville al-Muṭṭalib introducerer Shayba som sin ʿabd (slave), eller at han ved denne lejlighed blev forvekslet med en af al-Muṭṭalibs slaver, og fra den dag i kærligt henseende blev kaldt ʿAbd al-Muṭṭalib. Endnu andre mener at navnet ʿAbd al-Muṭṭalib må have en religiøs signifikant.

Efter al-Muṭṭalibs død (eller under hans fravær hvis han døde senere) ville Nawfal (endnu en onkel af ʿAbd al-Muṭṭalib) beslaglægge del af Hāshims ejendomme der egentlig var ʿAbd al-Muṭṭalibs arv. Som en ung energisk mand formået ʿAbd al-Muṭṭalib at genvinde besiddelse af arven, dette med hjælp fra sin moders familie gennem klanen Banū Najjār. Fra denne episode og frem toppede spændingerne mellem ʿAbd al-Muṭṭalib og Nawfal, der ledte til at sidstnævnte og ʿAbd Shams børn dannede alliancer sammen, og det samme gjorde ʿAbd al-Muṭṭalib, al-Muṭṭalibs efterkommere og stammen Banū Khuzāʿa (den vigtigste rival til stammen Quraysh i Mekka).

Efter al-Muṭṭalibs død vides det at ʿAbd al-Muṭṭalib fik betroet ansvaret for rifāda og siqāya. Han rejste også, fra tid til anden til Ṭāʾif, hvor han havde gravet en brønd der var til stor nytte blandt folket der.

ʿAbd al-Muṭṭalib havde et velrenommeret omdømme iblandt Quraysh-stammen, særlig da han var efterkommer af en nobel slægt og havde samtidig bevist sine egenskaber som en mand af indflydelse i Mekka. Han fulgte i sin families fodspor og arbejdede som forretningsmand, hvor han tog del i handelsrejserne mellem Syrien og Yemen. ʿAbd al-Muṭṭalib fik også udviklet sæsonbetonet handlemuligheder blandt Quraysh gennem etableringen af handelsaftaler med de indflydelsesrige af Syrien og Yemen.

I henhold til en række overleveringer fik ʿAbd al-Muṭṭalib en vision i en drøm hvor han blev fortalt at udgrave og genoprettet brønden af Zamzam (kilderne berettet også at han her fandt den gyldne hjort der fra oldhistorie blev givet af en hersker af perserriget som en offergave til Kabaen); dette fandt sted da han kun havde en søn, al-Ḥārith, til at støtte ham.

I henhold til en velkendt overlevering lovpriste og bedte ʿAbd al-Muṭṭalib til Gud om at skænke ham flere sønner og hvis Gud velsignet ham med ti sønner, så ville han ofre en af dem ved Kabaen. Som ønsket, fik han senere ti sønner og da ʿAbd al-Muṭṭalib trak lod om hvem der skulle offeres faldt loddet på ʿAbd Allāh, profeten Muḥammads fader. Imidlertid mødte han stor protest fra Quraysh og ʿAbd al-Muṭṭalib valgte derfor i stedet at ofrer 100 kameler. Overleveringerne beretter om navne af ʿAbd al-Muṭṭalibs ti sønner som ʿAbd Allāh, Abū Ṭālib, Zubayr, Ḥamza, al-Ḥārith, Ghaydāq (al-Ḥajl), Muqawwim, ʿAbd al-ʿUzza, Ḍirār og ʿAbbās. I henhold til nogle overlevering fandt ofringen sted fem år før profeten Muḥammads fødsel, dvs. år 58 før hijra. ʿAbd Allāh døde kort før/efter profeten Muḥammads fødsel og det var dennes bedstefader ʿAbd al-Muṭṭalib der tog ham under sin værge.

Forskellige overleveringer beretter tydeligt at udover de religiøse embeder som ansvarlig for siqāya, så var al-Muṭṭalib også voldgiftsmand hvad angår finansielle sager i Quraysh, en embede der i hans sidste ønske og testamente gik til hans søn al-Zubayr.

Givet Banū ʿAbd Shams rivalisering med ʿAbd al-Muṭṭalib, er det passende at antage at sidstnævnte må have haft adskillige fjender iblandt Quraysh-stammen, men dette forhindret ham alligevel ikke for at spille en central rolle som en af de mest udestående og indflydelsesrige personligheder i Mekka, særlig under angrebet på Mekka af Abraha og aṣḥāf al-fīl (“Elefantens folk”, kaldt dette ud fra de krigselefanter Abraha bragte til slagmarken) der umiddelbart fandt sted år 570. Denne begivenhed er blevet refereret til i Koranen i kapitlet 105 Sūrat al-Fīl. I henhold til forskellige overleveringer ville ʿAbd al-Muṭṭalib i år 51 før hijra/573 rejse til Yemen for at lykønske Sayf b. Dhī Yazan med hans sejr.

ʿAbd al-Muṭṭalib døde da profeten Muḥammad var otte år gammel i år 45 før hijra/577. Nogle overleveringer placer hans  præcise dødsdato til den 10. rabīʿ I i en alder af 80 år, eller i henhold til andre overleveringer, i en alder af 120 år.

Visse sunni-muslimske overleveringer foreslår at ʿAbd al-Muṭṭalib fulgte den polyteistiske tro iblandt Quraysh, hvor han i henhold til andre shia- og andre sunni-islamiske kilder er en arabisk monoteist, en ḥanīf, dvs. en der følger den abrahamitiske monoteistiske tro.

Iblandt de muslimske trosretninger har der altid eksisteret uenighed hvad angår ʿAbd al-Muṭṭalibs tro, som en del af en større teologisk debat omhandlende profeten Muḥammads forfædres tro. Sidste påstand underbygges af en række overleveringer der beretter om fem af hans sædvaner (sunan) der var i overensstemmelse med islamisk lov, navnlig: (i.) ʿAbd al-Muṭṭalib erklærede det ulovligt at gifte sig med ens faders kone, (ii.) han fandt engang en skat og betalte khums af det (afgift svarende til en-femtedel af dets værdi), (iii.) han erklærede Zamzam-brønden som siqāyat al-ḥajj (vand til ritualerne under pilgrimmen), (iv.) han fastsatte (værdien af) 100 kameler for blod-kompensation for at tage et uskyldigt liv og (v.) han etablerede traditionen om ‘syv cirkumambulationer’ (ṭawāf) omkring Kabaen. Overleveringerne berettet at ʿAbd al-Muṭṭalib fortalte sin børn at være retfærdige og handle i henhold til makārim al-akhlāq (De noble dyder).

Shia-islamiske overleveringer betragter ham som den første der har troet på doktrinen om ‘badāʾ’ (i generelle termer konceptet om ændring af skæbnen).

I henhold til forskellige islamiske kilder så modtog ʿAbd al-Muṭṭalib forudgående viden om profeten Muḥammads mission, dette enten fra Sayf b. Dhī Yazan, en jødisk aḥbār (lærd mand) fra Yemen eller en arabisk kāḥin (spåmand) eller gennem en vision i en drøm. Det er særlig med afsæt i dette at ʿAbd al-Muṭṭalib blev kendt som beskytteren af det profetiske “muhamedanske lys” (al-nūr al-Muḥammadī) og Ahl al-Bayt (Profetens husstand).

Som resultat bliver han bredt æret, specielt inden for shia-islam. Dette er blandt andet årsagen til at lærde som Saʿd b. ʿAbd Allāh al-Ashʿrī og Ibn Bābawayh al-Qummī forfattede værker om ʿAbd al-Muṭṭalib og sine sønners fortrinlighed. For nutidig værker om ʿAbd al-Muṭṭalibs personlighed se ʿAbd al-Muṭṭalib jadd al-Rasūl af ʿAlī Ḥusnī Kharbutlī (Kairo, 1966) og Ḥaḍrat ʿAbd al-Muṭṭalib af Sayyid Jāwīd Ḥasan Raḍawī (på urdu) (Lahore, 1996).

Skriv en kommentar