ʿAbd Allāh b. Jaḥsh

ʿAbd Allāh b. Jaḥsh, Abū Muḥammad (d. shawwāl 3/marts 625) var en af profeten Muḥammads fæller som migreret til Medina i år 1/622.

Han var fra klanen Banū Asad b. Khuzayma. Hans moder, Umayma, var datter af ʿAbd al-Muṭṭalib og her igennem profeten Muḥammads tante.

Det vides at forinden profeten Muḥammad boede i al-Arqams hus, der havde ʿAbd Allāh og sine to brødre, samt deres søster Zaynab – som senere ville blive gift med profeten, konverteret til islam og emigreret til Abessinien hvor profeten Muḥammad havde etableret et broderskabsbånd mellem ʿAbd Allāh og en af “Hjælperne” (al-Anṣār).

ʿAbd Allāh var på vegne af profeten Muḥammad blev instrueret  i at lede en troppe af “Emigranter” (muhājirūn) til at kæmpe et slag ved Nakhla (mellem Mekka og Ṭāʾif). ʿAbd Allāh kæmpede også i slaget ved Badr og Uḥud, hvor han faldt i kampene under sidstnævnte. Efter ʿAbd Allāhs død, købte profeten Muḥammad en ejendom i Khaybar til hans børn.

(Abdullah, Abdallah)

Asmāʾ bint ʿUmays

Asmāʾ bint ʿUmays b. Maʿad b. Khathʿam (d. efter 40/660), en kvindelige fælle af profeten Muḥammad.

Hendes fader, ʿUmays b. Maʿad, var fra klanen Banū Khathʿam b. Anmār som var en del af stammen Banū Qaḥṭān, mens hendes moder, Hind, var datter af ʿAwn b. Zuhayr al-Ḥimyarī. Hendes eksakte fødselsdato er ukendt.

Asmāʾ konverteret til islam samtidig med hendes mand, Jaʿfar b. Abī Ṭālib, og betragtes derfor blandt de første muslimer. Sammen med hendes mand, migrerede hun til Etiopien i det syvende år før islam og fik under dette ophold tre sønner, navnlig ʿAbd Allāh, Muḥammad og ʿAwn. I år 7/628 returnerede hun tilbage sammen med de andre emigranter til Medina, og året efter i 8/629 døde hende mand i slaget ved Mūta. Hun giftede sig derefter med Abū Bakr og gav fødsel til en søn ved navn Muḥammad i året af ‘Farvel Pilgrimmen’. Under profeten Muḥammads sygdom og sidste dage var hun ved hans side. Senere blev hun gift med ʿAli b. Abī Ṭālib, og i henhold til en beretning fik hun endnu to sønner gennem dette ægteskab, navnlig Yaḥya og ʿAwn. Yaḥya døde angiveligt som spæd, hvor der er delte meninger omkring ʿAwn og om det ikke er muligt at han forveksles med ʿAwn b. Jaʿfar.

Asmāʾs eksakte dødsdato er også ukendt, selvom datoerne 38/658 og før-60/680 er nævnt i overleveringerne. Andre kilder beretter at hun levede længere end ʿAli b. Abī Ṭālib.

Asmāʾ er i overleveringerne bedst kendt gennem hendes relation til ʿAli b. Abī Ṭālibs familie, hvor hun bl.a. var iblandt de få der fik lov til at deltage til Fāṭima bint Muḥammads gravsættelse der fandt sted i skjul om natten. Det er også berettet at hun var tilstede under bryllupet af ʿAli b. Abī Ṭālib og Fāṭima bint Muḥammad i år 2/623, men disse beretninger forekommer tvivlsomme som man bære datoen fra Asmāʾs return fra Etiopien i mente.

I den shia-islamiske overlevering er hun højt prist for hendes nære og loyale forhold til Profetens Husstand (Ahl al-Bayt), og hvorfor der i visse beretninger fra Imām Bāqir og Imām Ṣādiq bliver snakket i høje toner om hende.

Asmāʾ berettede overleveringstraditioner (ḥadīth) fra profeten Muḥammad. Hendes søn, ʿAbd Allāh b. Jaʿfar, og Saʿīd b. al-Musayyab og ʿUrwa b. al-Zubayr berettede således overleveringstraditioner hende nævner en “bog” af Asmāʾ bint ʿUmays der angiveligt var en samling af beretninger fra profeten Muḥammad. Sådan et tidligt ḥadīth-dokument ville være ekstremt værdifuldt, særlig givet at Asmāʾ var så tæt på profeten Muḥammad og hans familie, men eftersom ingen andre kilder omtaler denne, må det antages at denne bog er gået tabt.

Al-ʿAbbādī, Abū ʿĀṣim

al-ʿAbbādī, Abū ʿĀṣim Muḥammad b. Aḥmad b. Muḥammad b. ʿAbd Allāh b. ʿAbbād (d. shawwāl 458/september 1066), sunni-muslimsk shāfiʿī dommer (qādī) fra Herat og forfatter af den første ṭabaqāt (biografisk opslagsværk arrangerede efter generationer) over shāfiʿī jurister (fuqahāʾ).

Han var en prominent intellektuel debattør i konfrontationerne mellem sunni-muslimske shāfiʿī og ḥanafī tilhængere under hans levetid.

Abū Quḥāfa

ʿUthmān b. Amr b. Kaʿb Abū Quḥāfa, far til den første historiske kalif Abū Bakr.

Der eksisterer lidt information om ham, og det der eksisterer i kildematerialet fremstår upålidelig, som beretningerne har været under indflydelsen af det faktum at han er faderen til den første historiske kalif.

Han var en efterkommer af Taym-klanen fra Quraysh-stammen. Det siges at han var blind. I henhold til en overlevering, var det på dagen hvor Mekka blev besejret, at han foran profeten Muḥammad konverterede til islam, som ledsaget af sin søn Abū Bakr. Imidlertid i en anden overlevering, der berettes at Abū Quḥāfa og en af sine døtre som drøftede profeten Muḥammad på dagen hvor Mekka blev besejret, der er ingen omtale af hans konversion til islam. I nogle kilder bliver denne historie kombineret med episoden om Abū Quḥāfas konversion.

Det er blevet overlevet at han levede længere end sin søn Abū Bakr som havde efterladt ham en arv. Han døde i alderen af 97 år i 14/635, i de tidlige år af ʿUmars kalifat. Der er dog en overlevering der indikerer at Abū Quḥāfa egentlig døde et par år forinden profeten Muḥammad som gør historien om at han skulle have prist sin søn Abū Bakr, efter denne død, højst usandsynlig.

Abū Luʾluʾ

Abū Luʾluʾ (d. 23/644), attentat- og drabsmand af ʿUmar b. al-Khaṭṭāb, den anden historiske kalif.

Der vides meget lidt om Abū Luʾluʾs liv, hvor hans omdømme næsten udelukkende bygger på at være ʿUmars drabsmand. De fleste overleveringer nævner at hans rigtige navn var Fīrūz.

Der eksisterer lidt enighed blandt de tidlige kilder om hans overbevisninger og forfædres slægt, og senere kilder kaster intet nyt over emnet udover at gentage tidligere overleveringer. I henhold til en pålidelig beretning, så kom han fra regionen Nihāwand fra den persisk provins Hamadān. Han bliver på et tidspunkt taget som krigsfange og senere solgt som slave af guvernøren af Kūfa, al-Mughīra b. Shuʿba (603-670). De tidligste overleveringer beretter at han var mager (græsk mágos). I Matt, 2,1-12, Den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992, omtales de som “vismænd”, der muligvis er en betegnelse fra nytestamentlig tid, egentlig navn på persisk præsteklasse indenfor zarathustrisme, zoroastrisme.. Imidlertid er der en anden gruppe af historikere der identificerer ham af kristen tro. I henhold til en svag beretning, citeret på beretningen af Sayf b. ʿUmar, blev Abū Luʾluʾ først taget til fange af byzantinerne og senere af muslimerne.

Der eksisterer også lidt enighed i overleveringerne om motivet bag Abū Luʾluʾs attentat af ʿUmar. I henhold til de tidligste overleveringer, så skrev al-Mughīra (der befandt sig Kūfa) i et brev til ʿUmar (der befandt sig i Medina) og spurgte om tilladelse til at hans slave, Abū Luʾlu, kunne komme til Medina så folket der kunne lære en række forskellige håndværk af ham. På trods af ʿUmar havde spærret al adgang til Medina for ikke-araber så gav han al-Mughīra en dispensation i tilfælde med Abū Luʾlu. Efter et stykke tid så klagede Abū Luʾlu til ʿUmar over den hårde arbejdsbelastning der blev lagt på ham af sin herre al-Mughīra, men ʿUmar afviste dennes klage, og angiveligt ytrede Abū Luʾlu ved denne lejlighed nogle truende ord i vrede. Et stykke tid efter denne episode skulle Abū Luʾlu have angrebet ʿUmar i en moské under morgen tidebønnen, hvor han giver ham et par dødelig knivstik med sin dolk, og sårer adskillige andre individer, inden han derefter begår selvmord.

Andre teorier om årsagen bag mordet af ʿUmar fastholder at dette var et plot af dennes nære fæller, der ikke brød sig om hans barskhed, og brugte Abū Luʾluʾ som den eneste måde at at udføre attentatet. Nogle kilder beretter at kaliffen havde modtaget en række advarsler om dette forinden plottet, hvor endnu andre ikke mener man kan stole på beretninger der beskriver ʿUmars attentatmand i mystiske termer.

Efter mordet på ʿUmar, der hævdede ʿAbd al-Raḥman b. ʿAwf at mordet var en plot udspekuleret af Abū Luʾlu og to af andre personer ved navn al-Hurmuzān og Jufayna. Som et resultat af dette valgte ʿUmars søn,  ʿAbd Allāh b. ʿUmar, at hævne sin fader ved at dræbe disse to mænd og Abū Luʾluʾs yngste datter. I og med at anklagerne mod disse personers skyld aldrig blev bevist, samt den manglende interesse i denne sag af den nye kalif ʿUthmān, blev hele emnet en senere teologisk konflikt.

(Abū Loʾloʾa)

Videre læsning

Abū Jahl

Abū al-Ḥakam ʿAmr b. Hishām b. Mughīra al-Makhzūmī, kendt som Abū Jahl (d. ramaḍān 2/marts 624), en af de noble fra Quraysh-stammen og kendt mekkansk polyteist.

Han var født i år 554. Hans fader, Hishām, var også blandt de noble af Mekka og overhovedet af klanen Banū Makhzūm af Quraysh-stammen. Hans mor var Asmāʾ, datter af Makhraba b. Jandal al-Ḥanẓalī af klanen Banū Tamīm. Abū Jahl var efter hans moders slægt. Asmāʾ ville senere konvertere til islam og handle med parfume.

Det er berettet at enten Makhraba eller hans søster (Umm) Julās, var blevet betroet med dokumenterne der var blevet nedfældet af Quraysh om boykotten af Banū Hāshim og det tidlige muslimske fællesskab.

Tilsvarende andre noble fra stammen Quraysh så var Abū Jahl en handelsmand og var velstående. Tilsvarende sin fader og broder var han i perioden før islam kendt som en af de generøse iblandt Quraysh.

I sin ungdom formået Abū Jahl over tid at opbygge en vis respekt blandt de mekkanske noble. I år 584 (i en alder af tredive år) blev han udvalgt som medlem af dār al-nadwa (stammeledernes råd) som direkte resultat af hans høje personlige evner, dette selvom det var gældende at man ikke kunne blive optaget før man var fyldt fyrre år hvis man ikke var af Quṣayy-klanen. Det var først i år 1/622 med Walīd b. al-Mughīra død, at Abū Jahl bliver overhoved af klanen Makhzūm-klanen af Quraysh-stammen. Selv inden denne begivenhed var hans ord vægtet højt iblandt Quraysh. Dette ses tydeligt i teksterne, hvor der bl.a. kan læses om hans centrale rolle i at nedstemme et forslag om en pagt om beskyttelse mellem Aws fra Yathrib (Medina) og Quraysh (fra Mekka).

I de tidlige år af profeten Muḥammads mission ville Abū Jahl tage talrige initiativer for at forhindre mekkaner i at konverterer til islam. Der eksisterer adskillige koraniske vers der siges at være åbenbaret i direkte forbindelse eller omtale af ham, fx Koranen sura 96 (med titlen al-ʿAlaq, ‘Levret blod’) vers 18, ‘vi vil tilkalde håndlangerne’.

De nok to mest nævneværdige handlinger af Abū Jahl mod profeten Muḥammad af var da han forhindret Abū Lahab i at give profeten Muḥammad beskyttelse efter Abū Ṭālibs død og hans mislykkede konspirationer med forskellige klaner om at dræbe profeten Muḥammad.

Det muslimske fællesskab led under hans barske og hævnrige karakter – dette i så høj en grad, at hans broder fra sin moders side, ʿAyyāsh b. Abī Rabīʿa (der egentlig var blevet muslim) under en rejse til Medina bliver taget til fange og bragt tilbage fra Qubā til Mekka og fængslet.

Det var profeten Muḥammad der gav ham tilnavnet Abū Jahl (‘Uvidenhedens far’) og fortalte muslimerne at kalde ham ved dette tilnavn.

Det var efter profeten Muḥammads emigration til Medina og muslimerne indblandelse i handelsruten mellem Mekka og al-Shām (Syrien) at konflikten mellem Abū Jahl og muslimerne blev tilspidset. Men selv på trods af Qurayshs overlegenhed i antal, blev Abū Jahl dræbt, og mange ledende karakter fra Quraysh blev besejret over tid.

Abū Ḥudhayfa

Abū Ḥudhayfa b. ʿUtba b. Rabīʿa b. ʿAbd Shams b. ʿAbd Manāf (d. 12/633), velkendt fælle af profeten Muḥammad og blandt de første konvertitter til islam, og iblandt den gruppe af muslimer som emigrerede til Abessinien (Etiopien) og senere til Medina.

Abū Ḥudhayfa var til stede under adskillige kampe som der blev kæmpet under profeten Muhammads kommando, og blev senere dræbt i slaget ved al-Yamāma.

I henhold til nogle beretninger var Abū Ḥudhayfa 53 eller 54 år gammel da han døde, men i henhold til andre var han 56 år gammel. Der er forskellige beretninger hvad angår hans navn (ism). Der referere til ham som Hushaym eller Mihsham og andre kilder som Hāshim. Endnu andre kalder ham Qays og tilføjer at Mihsham var navnet på sønnen af al-Mughīra b. ʿAbd Allāh b. ʿUmar al-Makhzūmī.

Abū Ḥudhayfas moder var Fāṭima datter af Ṣafwān b. Umayya al-Kinānī.

Abū Ḥudhayfa accepteret islam i den meget tidlig periode, dette før profeten Muḥammad tog til al-Arqams hus for at inviter folk til islam. Hans søster Hind (Abū Sufyāns kone), sammensatte to digte i forbandelse af ham for at accepter islam (digtene blev til under slaget ved Badr da Abū Ḥudhayfa udfordrede hendes fader i nærkamp). Hans kone, Sahla, Suhayl b. ʿAmrs datter, var også blandt dem der emigrerede til Abessinien hvor de fødte deres søn Muḥammad.

Abū Ḥudhayfa var blandt de første muslimer der drog til Medina som en muhājirūn (emigrant). I Medina boede han i ʿAbbād b. Bishrs hus sammen med dennes mawlā (klient) og adopterede søn Sālim, og det var her i Medina at profeten Muḥammad erklærede at Abū Ḥudhayfa og ʿAbbād b. Bishr var brødre.

Abū Ḥudhayfa kæmpede i en række slag, heriblandt Khandaq og Badr. Han var også tilstede da fredsaftalen blev underskrevet i Ḥudaybiyya. Der eksisterer overleveringer der beretter at han også deltog i andre slag (hvor det ikke var profeten Muḥammad der var direkte hærfører eller havde kommandoen), blandt andet et slag der tog sted syv måneder efter hijra hvor muslimerne var ledet af Ḥamza b. ʿAbd al-Muṭṭalib og under kommandoen af ʿAbd Allāh b. Jaḥsh, samt slaget ved Qaṭan hvor Abū Salama var kommandør. I slaget ved Badr var han blandt de mænd der kæmpede mod og dræbte sin egen fader. I henhold til Ibn al-Kalbī, efter at Abū Ḥudhayfa blev dræbt i slaget ved al-Yamāma, ville det være ʿUthman b. ʿAffān der sørget for hans søn Muḥammads leveomkostninger. Imidlertid ville Muḥammad senere være blandt dem som opfordret egypterne til at rejse sig op imod ʿUthman (der blev den tredje historiske kalif), og var blandt dem der angreb kaliffens hus. Efter at ʿUthman var blevet dræbt flygtede Muḥammad til al-Shām (Syrien) men blev dræbt af Muʿāwiyas tjener, Rashdīn.

Abān b. ʿAbd al-Ḥamīd al-Lāḥiqī

Abān b. ʿAbd al-Ḥamīd al-Lāḥiqī (d. 200/816), lærd af persisk oprindelse, skrev digte på arabisk.

Hans forfader Lāḥiq b. ʿUfayr var en beretter af ḥadīth og mawlā (agent) for stammen Banū Raqqāsh. Hans forfædre levede i Fasā, en by i provinsen Fārs, Iran. Påstanden at de oprindeligt var jøder, som først foreslået af Abū ʿUbayda, er ubegrundet.

Abāns familie er velkendte digtere: lige fra hans forfader Lāḥiq til hans far ʿAbd al-Ḥamīd, hans bror ʿAbd Allāh, hans søn Ḥamdān og hans barnebarn Abān.

Abān b. Taghlib

Abān b. Taghlib, Abū Saʿīd b. Rabāḥ al-Bakrī al-Jurayrī al-Kindī al-Rabaʿī al-Kūfī (d. 141/758), retslærd, koranrecitator og -fortolker, jurist og kendt shia-muslimsk beretter af overleveringstraditioner.

De fleste overleveringer gengiver ham som Abū Saʿīd, selvom han også er omtalt som Abū Saʿd eller Ibn Saʿīd. Endnu andre kilder giver ham navnet Abū Umayma. Han blev kaldt al-Jurayrī fordi han var en mawlā (klient) af Banū Jurayr b. ʿUbāda, selvom hans nisba, al-Bakrī, refererer til Bakr b. Wāʾil, en forfader af familien.

Der findes ingen informationer om hans fødselsdato og -sted, men eftersom han bliver kaldt al-Kūfī er det højst sandsynligt at han levede i Kūfa, Irak og var nok også født i byen.

Både shia- og sunni-muslimer beretter overleveringstraditioner fra Abān b. Taghlib.

Shia-muslimske retslærde inden for rijāl-genren (evaluering af status af berettet af ḥadīth) betragter ham som thiqa (pålidelig) og det samme gør majoriteten af sunni-muslimske retslærde; heriblandt Aḥmad b. Ḥanbal, Yaḥyā b. Maʿīn, Abū Ḥātim og al-Nasāʾī som alle har påtegnet ham som troværdighed.

I modsætningen hertil skriver sunni-forfatteren al-Saʿdī al-Jūzjānī at han er en zāʾigh (en der afviger fra sandheden), havde frastødende religiøse overbevisninger og var en mujāhir (en der skamløst viser sine synder), hvor endnu andre sunni lærd indenfor rijāl-genren, forsvarer Abān på basis hans fromhed og moralske hæderlighed der er hævet over al kritik.

Abān b. ʿUthmān b. ʿAffān

Abān b. ʿUthmān b. ʿAffān (d. mellem 101/719 og 105/723), søn af den tredje historisk kalif ʿUthmān b. ʿAffān (r. 23–35/644–55) og en af de tidlige forfatter af maghāzī (beretninger af profetens militære felttog).

Han bliver betraget som medlem af  jīl al-tābiʿīn (efterkommer af profetens fæller), dvs. andengeneration af det tidlig muslimske fælleskab. Han mor, Umm ʿAmr, var ikke af qurayshī oprindelse; hun var en efterkommer af Daws, en undergruppe af Azd stammen.