Avicenna

Avicenna, navnet er en latinisering af det arabisk (ʿAbd Allāh) Ibn Sīnā. Hans fulde navn var Abu ʿAlī al-Ḥusayn b. ʿAbd Allāh b. Sīnā (d. 428/1037), persisk filosof og læge.

Hans værker behandler stort set alle datidens filosofiske og medicinske discipliner.

Det medicinske hovedværk al-Qānūn (“Reglen”) blev både i den islamiske verden, samt i latinsk oversættelse brugt ved europæiske institioner ind i 1600-tallet.

Det filosofiske hovedværk kitāb al-Shifāʾ (“Bogen om (sjældens) helbredelse”) er en omfattende filosofisk leksikon, som fik stor indflydelse både i den islamiske verden og i vestlig skolastik. Store dele af kitāb al-Shifāʾ blev i det sene 1100-tal oversat til latin og blev flittigt læst i Vesteuropa.

Avicenna bygger sin filosofisk synspunkter på den senantikke syntese af aristoteliske og nyplatonisme. Han skelner mellem væsen og eksistens. Kun hos Gud falder de to sammen, og Han alene er “nødvendigvis eksisterende”. Al skabelsen, inklusiv alle skabte væsner, er ikke i sig selv nødvendige, men realiseres ved at få “tilført” eksistens.

På Avicenna bygger bl.a. skolatiske teorier om skellet mellem væsenværen og eksistensværen, og om væsnet som erkendelsens genstand, som kun i tankeprocessen får egenskaber som “universel” eller “partikulære”.

Kritik af Avicennas filosofi ses bl.a. af Averroes og Algazel.

Averroes

Averroes, navnet er en latinisering af det arabisk Ibn Rushd (d. 595/1198), filosof fra Andalusien, skriftlærd og kommentarer til Aristoteles værker, der i år 1220 blev oversat til latin og fik stor indflydelse på den kristne skolastik i Vesteuropa, omtales som “Kommentatoren”.

Averroes forsvare den aristoteliske filosofis forenelighed med islam: Koranen og filosoffen udtrykker sig forskelliget, men ikke modstridende. Inden for filosofien er han særlig kendt for sin fornægtelse af, at individuelle sjæle kan være udødelige. Denne lære er senere blevet kaldt monopsykisme (“ensjælslære”), da den antager én fællesmenneskelig forstandssjæl.

Averroes kritiseret Avicenna på mange punkter, bl.a. angående spørgsmålet om metafysikkens genstand. Averroes accepterede Avicennas (aristoteliske) princip om, at ingen videnskab kan bevise sin egen genstands eksistens, men han benægtede i modsætning til Avicenna, at metafysikken beviser, at Gud er til. Denne diskussion mellem Averroes og Avicenna holdte sig levende i Vesteuropa op til tidlig nyere tid.

(Averroes, Averroës, Averrhoës)

al-Ashʿarī, Abu ’l-Ḥasan

Abū l-Ḥasan ʿAlī b. Ismāʿīl al-Ashʿarī (d. 324/935–6), en sunni-muslimsk teolog, der i begyndelsen af 900-tallet udfærdigede flere teologiske afhandlinger, hvor moderne sunni-islam teologiske synspunkter og troslære er blevet formuleret.

Han tilhørte oprindelig den rationelle teologiske skole (muʿtazila), men forlod den i begyndelsen af 900-tallet for at slutte sig til en anden teologisk skole.

ʿAmr b. al-ʿĀṣ

ʿAmr b. al-ʿĀṣ b. Wāʾil b. Hāshim b. Saʿīd al-Sahmī, Abū ʿAbdallāh (d. 42 eller 43/662 eller 664), efter profeten Muhammads død ledede erobringerne af Palæstina og Syrien.

Under kalifatet af den tredje historisk kalif ʿUmar b. al-Khaṭṭāb (r. 13/634-23/644) blev han udnævnt som leder af den hær, der i år 639 begyndte erobringen af Egypten.

ʿAlī al-Riḍā

Abū l-Ḥasan ʿ Alī b. Mūsā b. Jaʿfar al-Riḍā (d. 203/818), den 8. shiitiske imam.

ʿAlī al-Riḍā blev af den abbasidiske kalif al-Maʾmūn (r. 198–218/813–33) indsat som dennes efterfølger, men døde kort efter under mystiske omstændigheder.

Ifølge shia-islamisk overbevisning blev han forgiftet af al-Maʾmūn.

Han er begravet i byen Mashhad i det østlige Iran.

ʿAlī l-Hādī

Abū l-Ḥasan ʿAlī l-Hādī b. Muḥammad b. ʿAlī b. Mūsā al-ʿAskarī (d. 254/868), den 10. shiitiske imam.

Den abbasidiske kalif al-Mutawakkil satte i år 848 ʿAlī l-Hādī i husarrest i Sāmarrāʾ, en by på østsiden af floden Tigris i Irak, hvor han befandt sig indtil sin død.

Både han og sønnen Ḥasan al-ʿAskarī blev begravet i Sāmarrāʾ.

Aḥmad b. Ḥanbal

Aḥmad b. Muḥammad b. Ḥanbal Abū ʿAbdallāh al-Shaybānī al-Marwazī (164–241/780–855), også kendt som Imām Aḥmad, sunni-muslimsk retslærd og grundlægger af den hanbalitiske retsskole