Cølibat

Cølibat (som et løfte om seksuel afholdelse), har ingen koranisk begrundelse og i islam generelt er seksualiteten et gudskabt gode.

Beslutningen om at tilegne sig selv til cølibat betegnes med udtrykket tabattala, som i sin egentlig betydning bærer meningen af at fjerne en selv fra alle verdslige affære. Denne betegnelse forekommer kun en gang i Koranen i (73:8): tabattal ilayhi tabtīlan, “Ihukom din Herres navn, og hellig dig Ham fuldkomment”.

Den askese, som fordres af enkelte muslimske bevægelser, stille bl.a. også krav til seksuel afholdelsenhed. Tanken om den seksuelle askese som velbehagelig for Gud høre ikke den islamiske historie til, dette i modsætning til kirkehistorien i kristendommen.

Damaskus

Damaskus (Dimashq), historisk hovedsæde og station for handel, central muslimsk by for valfartene til byen og videre til Mekka, nuværende hovedstad af Syrien.

al-ʿAbbās b. ʿAlī

Abū al-Faḍl al-ʿAbbās b. ʿAlī (dræbt ved Karbalāʾ på ʿĀshūrāʾ den 10. muḥarram 61/10. oktober 680), kendt som Qamar Banī Hāshim (“Hāshim-klanens måne”), søn af ʿAlī b. Abī Ṭālib, og halvbror til al-Ḥusayn b. ʿAlī.

Hans mor Fāṭima var datter af Ḥizām b. Khālid b. Rābīʿa fra den arabiske Kilāb-stamme, og mor til tre sønner gennem ægteskab med ʿAlī b. Abī Ṭālib, og derfor kendt som Umm al-Banīn (“Sønnernes mor”).

Benjamin

Benjamin (Binyāmīn), profeten Josefs yngre helbror.

Benjamin er ikke nævnt ved navn i Koranen, men enkelte gange omtalt i Koranens sūra 12 (Josef) som “Josefs bror”.

Bābil

Bābil (hebræisk “Babel” eller græske “Babylon”), geografisk navn nævnte i Koranen i historien om de to engle Hārūt og Mārūt, som forekommer i fortællingen som en “lære” til menneskeheden (se K. 2:102).

De fleste traditioner forbinder dette sted og englenes tilsynekomst til under profetkaldet af Salomon (eller profeten Idrīs).

I Biblen betegnes det som en by i Mesopotamien, ved floden Eufrat, sydvest for det nuværende Bagdad, Irak.

Bøn

Bøn, individuel eller kollektiv henvendelse til Gud, betegner såvel handling at bede og indholdet.

Inden for islam kan der adskilles mellem forskellige bønnetyper, her iblandt rituel bøn (ṣalāt), påkaldelser (duʿāʾ) og ihukommelser (dhikr). I generelle betegner omtales de alle som bøn.

Til bønnerne er bl.a. forbundet bedehus, bedetime og bedestilling.

al-Burāq

al-Burāq, dyr (ofte fremstillet som en bevinget hest) som profeten Muhammad ifølge traditionen anvendte til sin natlige rejse (isrāʾ) fra Mekka til Jerusalem.

Bedetæppe

Bedetæppe (sajjāda), tæppe med formål til at forrette bøn.

Det er ikke pligtigt at forrette bønner på et bedetæppe selvom mange vælger sådan et tæppe at bede på.

Bedekrans

Bedekrans (tasbīḥ el. subḥa/sibḥa), ritualredskab ofte af perler trukket på snor i en krans i forbindelse med bøn.

Accepter og anvendt af alle shia- og sunni-muslimer med undtagelse af sunni-muslimske wahabitter (wahhābī), der betragter det som en bidʿa (nyskabelse [i religionen]).