Abū Luʾluʾ

Abū Luʾluʾ (d. 23/644), attentat- og drabsmand af ʿUmar b. al-Khaṭṭāb, den anden historiske kalif.

Der vides meget lidt om Abū Luʾluʾs liv, hvor hans omdømme næsten udelukkende bygger på at være ʿUmars drabsmand. De fleste overleveringer nævner at hans rigtige navn var Fīrūz.

Der eksisterer lidt enighed blandt de tidlige kilder om hans overbevisninger og forfædres slægt, og senere kilder kaster intet nyt over emnet udover at gentage tidligere overleveringer. I henhold til en pålidelig beretning, så kom han fra regionen Nihāwand fra den persisk provins Hamadān. Han bliver på et tidspunkt taget som krigsfange og senere solgt som slave af guvernøren af Kūfa, al-Mughīra b. Shuʿba (603-670). De tidligste overleveringer beretter at han var mager (græsk mágos). I Matt, 2,1-12, Den autoriserede danske bibeloversættelse af 1992, omtales de som “vismænd”, der muligvis er en betegnelse fra nytestamentlig tid, egentlig navn på persisk præsteklasse indenfor zarathustrisme, zoroastrisme.. Imidlertid er der en anden gruppe af historikere der identificerer ham af kristen tro. I henhold til en svag beretning, citeret på beretningen af Sayf b. ʿUmar, blev Abū Luʾluʾ først taget til fange af byzantinerne og senere af muslimerne.

Der eksisterer også lidt enighed i overleveringerne om motivet bag Abū Luʾluʾs attentat af ʿUmar. I henhold til de tidligste overleveringer, så skrev al-Mughīra (der befandt sig Kūfa) i et brev til ʿUmar (der befandt sig i Medina) og spurgte om tilladelse til at hans slave, Abū Luʾlu, kunne komme til Medina så folket der kunne lære en række forskellige håndværk af ham. På trods af ʿUmar havde spærret al adgang til Medina for ikke-araber så gav han al-Mughīra en dispensation i tilfælde med Abū Luʾlu. Efter et stykke tid så klagede Abū Luʾlu til ʿUmar over den hårde arbejdsbelastning der blev lagt på ham af sin herre al-Mughīra, men ʿUmar afviste dennes klage, og angiveligt ytrede Abū Luʾlu ved denne lejlighed nogle truende ord i vrede. Et stykke tid efter denne episode skulle Abū Luʾlu have angrebet ʿUmar i en moské under morgen tidebønnen, hvor han giver ham et par dødelig knivstik med sin dolk, og sårer adskillige andre individer, inden han derefter begår selvmord.

Andre teorier om årsagen bag mordet af ʿUmar fastholder at dette var et plot af dennes nære fæller, der ikke brød sig om hans barskhed, og brugte Abū Luʾluʾ som den eneste måde at at udføre attentatet. Nogle kilder beretter at kaliffen havde modtaget en række advarsler om dette forinden plottet, hvor endnu andre ikke mener man kan stole på beretninger der beskriver ʿUmars attentatmand i mystiske termer.

Efter mordet på ʿUmar, der hævdede ʿAbd al-Raḥman b. ʿAwf at mordet var en plot udspekuleret af Abū Luʾlu og to af andre personer ved navn al-Hurmuzān og Jufayna. Som et resultat af dette valgte ʿUmars søn,  ʿAbd Allāh b. ʿUmar, at hævne sin fader ved at dræbe disse to mænd og Abū Luʾluʾs yngste datter. I og med at anklagerne mod disse personers skyld aldrig blev bevist, samt den manglende interesse i denne sag af den nye kalif ʿUthmān, blev hele emnet en senere teologisk konflikt.

(Abū Loʾloʾa)

Videre læsning